Double til Appel Au Maitre i Breeders’ Trophy Classic!

Det var den danske Derbyvinder mod den norske 1000 Guineas-vinder. Begge opdrættet på Stutteri Hjortebo og efter førsteårgangshingsten Appel Au Maitre.


Vindende Appelina trænes af Wido Neuroth og ejes af Bente og Magne Jordangers Stall Perlen – teamet, der stod bag netop Appel Au Maitre i hingstens fremragende løbskarriere, som bl.a. talte sejre i Svenskt og Norsk Derby, Stockholms Stora Pris, Stockholm Cup International og Marit Sveaas Minneløp, samt flere Gruppe-1-placeringer i Tyskland.

Suspicious Mind, der fik first run ind på opløbet, kunne ikke svare speedige Appelina op over de 1800 meter og måtte denne gang tage til takke med andenpladsen, men det var trods alt en placering til 574.760 kroner for danske 360 North Horse Racing.

Dette var Appelinas femte sejr i 11 starter, og hun skød sin samlede præmiesum op over halvanden millioner kroner, mens Suspicious Mind nu har rundet to millioner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *